Menu

ROLLER I KLUBBEN

Cheftræneren/træneren for en årgang/hold har følgende ansvar:

  • Overordnet ansvar for holdet
  • Ansvar for planlægningen af træningen
  • Ansvarlig for holdsætningen/holddelingen
  • Ansvar for kommunikationen med klubben

Det er naturligvis muligt at der er flere trænere som deles om ansvaret, men det er vigtigt at der er klare aftaler om dette.

Assistenttræner for en årgang

Assistenttræneren indgår sammen med cheftræneren i den daglige træning. Assistenttræneren kan ofte dele ansvaret med cheftræneren omkring planlægning af træning og afvikling af kampe, og for de årgange hvor der er flere hold vil assistenttræneren typisk have ansvaret for et eller flere af holdene. Assistenttræneren kan og vil ofte være en ungdomsspiller i klubben.

Ansvar for en assistenttræner er følgende:

  • Deltagelse i træning
  • Afvikling af kampe

Koordinator for en årgang

Koordinatorens ansvar er at løse alle de praktiske og koordineringsmæssige opgaver, hvilket omfatter:

  • Vedligeholdese af spillerlister
  • Koordinering af spillere til kampe
  • Dialog med forældre om kørsel til udekampe
  • Planlægning af deltagelse i stævner og andre holdaktiviteter

Velkomstkoordinator for en årgang

Velkomstkoordinatorens opgave er at byde nye spillere velkommen på holdet. Træneren byder naturligvis også velkommen, men herefter er det velkomstkoordinatorens opgave at informere om:

  • Velkomstfolder (opdateret version findes her) - og findes i print i Idrætshuset
  • Hvordan holdet fungerer rent praktisk (træning, kampe & sociale arrangementer)
  • Brug af Idrætshuset til sociale arrangementer
  • Hjælp til indmeldelse i klubben (foregår her)

 

"PR medarbejder" for en årgang

PR medarbejderen står for at oprette nyheder med billeder/videoer fra årgangen. Vi formidler alle vores nyheder på vores offentlige facebookside, som du finder her. Nyheder kan sendes direkte med billeder/videoer vedhæftet til mail@tusefodbold.dk