FORÆLDREMØDER I B&U
Et godt forældremøde skaber klarhed, fælles retning og tryghed omkring holdet.
Det giver:
- Fælles forståelse for holdets rammer: Hvordan træner vi? Hvad forventer vi af spillerne? Hvad betyder spilletid, niveau og udvikling?
- Tydelige forventninger mellem trænere og forældre: Hvem gør hvad? Hvordan kommunikerer vi? Hvad gør vi ved udfordringer?
- Fokus på børnenes trivsel og udvikling: Fodbold handler ikke om resultater – men om fællesskab, glæde, læring og gode oplevelser.
- Et stærkere forældrefællesskab: Når forældrene kender hinanden, bliver det lettere at hjælpe til, bakke op og skabe gode sociale rammer omkring holdet.
Kort sagt: Et godt forældremøde forebygger misforståelser og styrker samarbejdet hele sæsonen.
HVORNÅR AFHOLDES FORÆLDREMØDER?
Vi anbefaler som minimum: Et opstartsmøde i starten af sæsonen og evt. et opfølgningsmøde midt på sæsonen (ved behov). Ekstra møde ved overgang til 8-mands, 11-mands eller nye årgange mod slutningen af sæsonen.
GODE RÅD TIL AFHOLDELSE AF FORÆLDREMØDER
Hold mødet på ca. 60 minutter mens børnene træner. Find gerne nogle ekstra hjælpere, som kan køre træningen på dagen, så trænerne kan deltage i mødet.
Brug gerne denne dagsoden: Dagsorden til forældremøder i børne- og ungdomsafdelingen - og tilpas den efter jeres årgangs ønsker/behov. Giv plads til spørgsmål – men undgå enkeltsager i plenum Afslut med en klar opsummering Et godt møde er tydeligt, positivt og fremadrettet.