Menu

ALKOHOLPOLITIK

Alkoholpolitik for Tuse IF Ungdom

Formål

Tuse IF ønsker at være en klub, hvor børn og unge møder ansvarlige voksne og oplever et trygt, sundt og inkluderende idrætsmiljø. Alkoholpolitikken skal skabe klare rammer for spillere, trænere, ledere, frivillige og forældre.

Generelle regler

Personer, der deltager i eller har ansvar for den sportslige aktivitet, må ikke indtage alkohol før eller under kampe, træning eller øvrige sportslige aktiviteter i Tuse IFs regi.

Spillere under 18 år

Alkohol indgår ikke som en del af aktiviteter og arrangementer for personer under 18 år i Tuse IFs regi.

Trænere, ledere og frivillige

Trænere, ledere og frivillige skal fremstå som gode rollemodeller for klubbens børn og unge. Trænere, ledere og frivillige skal til enhver tid være i stand til at varetage deres ansvar over for børn og unge.

Ved stævner, ture og arrangementer med overnatning kan alkohol indgå for voksne ledere og frivillige under ansvarlige former, forudsat at det ikke påvirker deres evne til at varetage deres ansvar over for børn og unge.

Klubarrangementer og holdafslutninger

Ved arrangementer med deltagelse af børn og unge skal klubbens værdier om fællesskab, trivsel og respekt være styrende.

Ved holdafslutninger og øvrige sociale arrangementer kan alkohol indgå for voksne deltagere under ansvarlige former.

Opfølgning

Eventuelle udfordringer håndteres gennem dialog og med fokus på at fastholde et trygt og positivt klubmiljø.

Luk